Meditation som spirituel praksis
Spirituelt set er meditation mere end bare afslapning, det er en måde at komme i kontakt med sjælen, opnå indsigt og forbinde sig med universets energi. Man kan bruge det til at finde indre fred, hæve sin vibration, modtage vejledning og opløse indre blokeringer. Man kan også skabe balance og flow gennem ens chakraer. Det handler om at klare dine tanker, eller fokusere på noget bestemt. Meditation bruges også i kombination med andet som Åndedrætsøvelser og visualisering. Men jeg kan heller ikke se en adskillelse, altså at være mindful er at meditere osv. Man kan ikke gøre det forkert.
Forskellige former for meditation
Fordele ved meditation
Det skaber indre ro og reducerer stress. Det giver dybere indsigt i dig selv og styrker din intuition. Man bliver forbundet med nuet og universets energi. Meditation kan hjælpe med at manifestere bevidst.
Jeg startede med at fokusere på mit åndedræt, eller en lyd og når jeg blev bevidst om tanker så starter jeg bare forfra med sit fokus. I dag kan jeg observere en tanke når den kommer, under en meditation, som om jeg så på en bil, der kører forbi, jeg kan lade den suse forbi, men kan også stoppe den og betragte den fra forskellige vinkler. Hvilket jeg ikke anede at man kunne. Og er bange for, at man ikke helt forstår det, før man selv er nået dertil. Jeg kan endda forlade min krop under meditation. Vær vedholden og det kommer og husk alt opleves forskelligt for os alle.
YouTube kan være et sted at starte, der er i dag meditationer over alt, – lydbøger, der hvor du streamer musik. Søg på meditation og det vil vælte ind… Jeg benytter selv meditation hele tiden nu, bevidst og ubevidst, og på mange forskellige måder. Jeg anbefaler at man som minimum mediterer en gang dagligt. Det optimale er at man mediterer hver morgen og aften, men at man også i løbet af dagen tager tiden til at mærke sig selv, eller når det hele bliver for meget, så tag fem – ti minutter til lige at finde dig selv igen / få ro, skab fornyet overblik. Evt. en kort meditation.
Hvordan lyd påvirker meditation
Der er også lyde og vibrationer som kan spille en stor rolle i meditation og spirituel praksis. Lyde påvirker vores hjernebølger og energifelt. Nogle frekvenser som gamma vibrationer menes at kunne løfte bevidstheden og styrke forbindelsen til det spirituelle. Gamma frekvenser (ca. 30-100 Hz) er de højeste hjernebølger og forbindes med: Høj mental aktivitet, udvidet bevidsthed intuition, klarhed og indsigt, samt dybe spirituelle tilstande.
Avancerede meditationspraktikkere som tibetanske munke har vist sig at producere stærke gamma bølger under dyb meditation. Det tyder på at gammatilstanden kan aktivere højere bevidsthed og forbindelsen til kilden, universel visdom eller sjælen.
Lyd fungerer som en nøgle, der kan hjælpe dig ind i dybere tilstande. Her er nogle eksempler:
- Gammafrekvens bruges til at stimulere klarhed og spirituel indsigt.
- Solfeggio frekvenser (fx 963 Hz) bruges til healing og bevidsthedsudøvelse.
- Binaural beats er to forskellige frekvenser, en i hvert øre, der skaber en tredje rytme i hjernen. Dette bruges ofte til at fremkalde alfa, theta eller gamma tilstande.
- Mantraer og chanting skaber resonance i kroppen og justerer energifelterne.
- Syngeskåle og gong skaber vibrationer der hjælper kroppen og sindet med at falde til ro og åbne op spirituelt.
Vibrationens kraft i meditation
Lyd er vibration og vibration er energi. Alt i universet vibrerer, inklusivt os selv. Når vi bruger lyd i meditation, harmoniserer vi vores egen vibration med den energi vi ønsker at forbinde os med fx fred, kærlighed, healing eller højere bevidsthed
Som nævnt så mener jeg ikke at der er nogen rigtig eller forkert måde at meditere på. Jeg vil anbefale at man gør hvad der virker for en selv. Har alligevel skrevet lidt om hvordan man kan forberede en traditionel meditation og en beskrivelse af hvordan man meditere i klassisk forstand.
Forberedelse
Find et rart og roligt sted, hvor du kan lide at være, hvor du føler dig tryg, og hvor du ved, at du kan være i fred de næste 20 minutter eller mere. Sluk din mobil og lås evt. døren, eller sæt en lille seddel på døren, så din familie ved, at du ikke vil forstyrres. Du kan også finde et godt sted ude i det fri, hvor du ved at du kan sidde uforstyrret.
Sæt dig godt til rette evt. på en god stol. Du skal sidde, så du kan nå gulvet med begge fødder og mærke gulvet med undersiden af dine fødder. Tag skoene af og evt. strømperne, så der er bedre kontakt med gulvet under dig. Sørg for at du sidder rank. Din ryg skal være lige op og ned, evt. med et naturligt svaj (husk at det også er okay at ligge eller stå gå osv…). Du kan også sidde mere traditionelt på gulvet. Men gør det behageligt for dig selv, sid på en pude, sørg for at have noget blødt under fødderne, så du ikke får ondt osv.
Hvordan mediterer man traditionelt/i klassisk forstand?
- Sæt dig godt til rette i rank position.
- Slap af i skulderne og resten af kroppen.
- Luk øjnene og fokusér på åndedrættet.
- Træk vejret roligt gennem næsen.
- Giv slip på tankerne, når de dukker op – og vend tilbage til åndedrættet.
- Slap af i musklerne omkring øjnene.
- Læg dine hænder i skødet, ned langs siden eller på armlænet (hvad du synes er mest komfortabelt), med håndfladerne opad.
- Træk vejret langsomt ned i maven. Hvis du synes, det er svært, så læg din ene hånd på maven og den anden hånd på brystet. Når du trækker vejret ind, skal du kunne fornemme luften i maven og ikke i brystet. På den måde kan man øge iltoptagelsen under meditationen. Når du har fået styr på vejrtrækningen, lægger du hænderne tilbage i skødet.
- Træk vejret langsomt, dybt og roligt ind gennem næsen, brug ca. 4-5 sekunder ved hver indånding og mærk, hvordan maven buler ud. Hold vejret et par sekunder og mærk, hvordan ilten kommer rundt i kroppen. Ånd langsomt ud igen, gerne gennem munden Men nogle guruer mener at man kun skal bruge næsen, dette er også helt fint. Det er vigtigt at du ikke anstrenger dig med vejrtrækningerne. De skal være så naturlige som muligt.
- Mange oplever lidt svimmelhed ved at trække vejret på denne måde. Jeg tænker, at det er cellerne i min hjerne, der siger tak, for al den friske ilt.
- Når din vejrtrækning kører automatisk, og du ikke længere behøver tænke over den, er det tid til at give sig hen i meditationen. Start med at slappe af i alle muskler. Hver gang du opdager en muskel, der ikke slapper af, så giver du slip på den. Du skal ikke vurdere den, ikke have tanker på den, bare give slip, så den slapper af. Prøv evt. at spænde op, når du trækker vejret ind og giv slip ved udånding.
- Det samme gælder med alle de andre tanker, der pludselig kommer forbi. Accepter dem, uden at du forholder dig til dem, uden at du bedømmer dem, bare accepter dem og giv slip på dem igen. Til sidst forsvinder de. Prøv evt. at visualisere at du slukker lyset i din højre og så din venstre hjernehalvdel.
- Med lidt træning kan du opleve fuldstændig tomhed. Bliver du forstyrret af tanker, skal du ikke gøre noget ved dem. Giv bare slip på dem og vende tilbage til dit åndedræt. Meditation er noget man skal lære. Vær tålmodig.
- Find en tryghed i at vide, at du altid kan vende fokus tilbage til dit langsomme, dybe åndedræt og fokusere på det.
- Hvis dine tanker fortsætter med at forfølge dig, kan du evt. visualisere, at du træder et skridt tilbage fra dem og blot betragter dem som noget, der bare er en del af dig selv. Herefter giver du slip på tankerne og vender tilbage til dit rolige, dybe åndedræt.